Uld er et naturligt og levende materiale med lange traditioner inden for tæppevævning. Fibrene er formstabile og retter sig op igen efter belastning, så tæppet bevarer sin form og sit udseende år efter år. Uld ånder og regulerer varmen naturligt, så tæppet er rart at gå på både sommer og vinter, samtidig med at materialet af natur er modstandsdygtigt over for snavs og pletter.
Hvordan passer jeg bedst på mit uldtæppe?
Støvsug tæppet efter behov, men med lav sugekraft og uden børste eller roterende mundstykke, så du fjerner løse fibre og støv. Vend tæppet jævnligt, så slitagen bliver mere ensartet, og tæppet bevarer sit udseende længere.
Nogle tæpper kan give en lugt fra produktion og transport, og derfor anbefaler vi (hvis muligt) at lufte dit tæppe udendørs, før du tager det i brug. Sørg for, at tæppet beskyttes mod fugt og väde.
Luft tæppet udendørs af og til for at friske det op, men undgå kraftigt direkte sollys, som kan bleje farverne. Undgå at piske tæppet, da det kan skade materialet.
Hvordan renser jeg mit uldtæppe?
Ved spild skal du forsigtigt duppe med en lys, ufarvet klud. Undgå at gnubbe på pletten, så du ikke trykker væsken ned i fibrene. Er du usikker på, hvordan du skal håndtere en plet, anbefaler vi, at du kontakter os via vores kontaktformular, inden du går i gang med rengøringen. Vedhæft gerne billeder af hele tæppet og af pletterne, så hjælper vi dig så effektivt som muligt.
Brug mild sæbe og lunkent vand til lettere rengøring, og vær sparsom med vandet, da uld kan tage skade af for meget væde. Til grundigere rengøring anbefaler vi professionel tæpperens, især ved større pletter eller en generel opfriskning. Bemærk, at vi ikke er ansvarlige, hvis du bruger en tredjepart til rengøring af tæppet.