Uld er et naturligt og levende materiale med lang tradition inden for tæppevævning. Fibrene er formstabile og retter sig op igen efter belastning, så tæppet beholder sin form og sit udseende år efter år. Uld ånder og regulerer varmen naturligt, så tæppet er rart at gå på både sommer og vinter, samtidig med at materialet naturligt holder snavs og pletter fra livet.
Hvordan passer jeg bedst på mit uldtæppe?
Støvsug tæppet efter behov, men med lav sugekraft og uden børste eller roterende mundstykke, for at fjerne løse fibre og støv. Rotér tæppet jævnligt, så det slides mere jævnt, og så det bevarer sit udseende længere.
Nogle tæpper kan have en lugt fra produktion og transport, og derfor anbefaler vi (hvis muligt) at lufte dit tæppe udendørs, før du tager det i brug. Sørg for at beskytte tæppet mod fugt og väde.
Luft tæppet udendørs ind imellem for at friske det op, men undgå stærkt direkte sollys, som kan blege farverne. Undgå at piske tæppet, da det kan skade materialet.
Hvordan renser jeg mit uldtæppe?
Ved spild skal du forsigtigt duppe med en lys, ufarvet klud. Undgå at gnide på pletten, så du ikke presser væsken ned i fibrene. Er du usikker på, hvordan du skal behandle en plet, anbefaler vi, at du kontakter os via vores kontaktformular, før du går i gang med rengøringen. Vedhæft gerne billeder af hele tæppet og af pletterne, så hjælper vi dig så effektivt som muligt.
Brug mild sæbe og lunkent vand til lettere rengøring, og vær sparsom med vand, da uld kan tage skade af for meget væde. Til dybere rengøring anbefaler vi professionel tæppevask, især ved større pletter eller generel opfriskning. Bemærk, at vi ikke er ansvarlige, hvis du bruger en tredjepart til rengøring af tæppet.